Det vidste du nok ikke!
Når vi vælger partner gør vi det ud fra nogle kriiterier som er helt ubevidste. Vidste du at dine forældre har gjort så stort et indtryk på dig at det indtryk faktisk er blevet dit ubevidste ideal billede på en partner? Hvis du er en mand er det din mors ‘billede’ du bærer rundt med dig og er du en kvinde er det din fars.
Dette indre billeder er sammensat af alle tidligere ubearbejdede eller uafsluttede begivenheder i relation til mor eller far, der har efterladt et tomrum – et behov der ikke blev indfriet.
Når vi så møder en kæreste sørger vi for at det er en der ligner vores indre billede af mor eller far så meget at vi kan bruge denne nye kæreste til at udfylde disse vor barndoms tomrum… Vi har simpelthen en helt ubevidst dagsorden.
Det helt ulyksalige er at vi tror at kæresten kan give os ‘det vi mangler’. Men det virker bare ikke sådan. Der er nemlig kun én eneste i hele universet der kan fylde hullerne fra barndommens fortrædeligheder – og det er mig selv og jeg gør det ved hjælp af nærvær! Så længe vi ikke indser det vil vi rende ind i frustrationer igen og igen. Vi indser ikke at vi forsøgte at ‘forlænge’ mor og far ved hjælp af kæresten. Vi ville bruge og udnytte kæresten helt i egen (ubevidste) interesse.
Et andet prolem som vi kigger på senere er at mange drenge siden tresserne er vokset op uden en egentlig faderfigur. Deres mor har vist dem hvordan de skal være mænd og det er ikke godt!
At være ægte åben og intim er er ikke muligt før vores egentlige motiv er kendt. Vores ubevidste behov og undertrykte følelser er en helt regulær forhindring for at være tætte og nærværende. Først når vi selv har lært at forholde os til at følelsen af forelskelse faktisk er en direkte sti til erkendelsen af egne huller og mangler, kan vi sætte partneren fri. Fri fra vores egne ego behov og først derefter kan vi nå de dybere lag af mere ægte og frem for alt GIVENDE kærlighed.
Jeg har set enkelte mennesker der naturligt har gået den vej – sandsynligvis gennem smerte, men de fleste af os – langt de fleste, er ikke der endnu, så spørg din (næste) kæreste om det ville være i orden at bruge hinanden på en anden og mere vågen måde – til at hjælpe med at vise os vore udviklingssider, så vi kan tage ansvar for vores egne behov i stedet for ubevidst at forvente at kæresten skal gøre det.
♥ ♥ ♥
