Der var engang for længe, længe siden, så længe siden at nogle ville sige, at det var lyv, en lille Hvid Trane der spankulerede omkring ved bredden af en skovsø og fangede fisk, kiggede på sit spejlbillede og nød livet. Dag ud og dag ind fiskede den, lod solen skinne på sig og talte med de andre dyr. En dag stødte den på en slange som mavede sig gennem skovsøens mudrede bred. ‘God dag’, sagde slangen, jeg har ligget her i græskanten og beundret dine smukke hvide fjer og dine yndige bevægelser når du løfter dine ben højt for at tage et skridt. Du er da vist en værre en, sagde tranen, men kom så går vi ud og ser på verden sammen. Og sammen fulgtes de ud i verden, så Vor Herres storslåede natur og nød hinandens selskab. De var viden omkring og mødte mange andre omrejsende fæller og lærte meget.

Men ak. Lige så lykkelige som de var, lige så kort skulle det vare. Den yndefulde trane forlod denne verden alt for ung. Den stakkels slange var ganske utrøstelig, græd længe og sørgede i mange uger. Men tiden gik og efterhånden heledes sårene lidt. Stille som vandet risler i bækken, svandt årene hen og slangen oplevede nu livet på egen hånd og erfarede meget.

En dag da slangen lå i græsset ved søen og var i færd med at opsnuse noget spiseligt, så han pludselig sin trane gå rundt i vandkanten. Han troede ikke sine egne øjne og måtte blinke et par gange, men hun spankulerede rundt nøjagtigt som han huskede. Han mavede sig forsigtigt nærmere, men tøvede. Tænk hvis hun ikke kunne genkende ham efter alle disse år. Han tog en rask beslutning og krøb tættere på. Nu kunne han se at fjerene var en smule anderledes, men øjnene var de samme, det var hans ven, den Lille Hvide Trane. Da græd han af glæde over at have genfundet sin dyrebare ven og han græd af glæde over sin nyvundne visdom: at døden ikke eksisterer. Kærligheden overlever selv døden. Nu var han i sandhed den Vise Slange

Der var engang en Prinsesse så blid som dun, så smuk som en påfugl og så forstandig som 10 vise mænd. Hun boede i et fjernt land og hendes far var konge og regerede med hjertet. Alle var betagede af den unge Prinsesses skønhed. Der var en mildhed som strålede ud dybt fra hendes hjerte. Mange prinser fra nær og fjern ville gerne giftes med Prinsessen, men hendes kærlighed var så stor at prinserne kunne mærke, længe inden de kom til slottet, at de slet ikke var værdige til så stor en kærlighed. De måtte ganske enkelt vende om ved byporten.

En dag var Prinsessen ude at gå i skoven med sine hofdamer. Vejret var dejligt og dyrene levede deres sorgløse liv. I en lysning gik en flok får og en ung knøs sad på hug ved et af dem. Prinsessen gik derhen for at se hvad der var sket. Hun hilste pænt på den unge Hyrde og så at fåret var kommet til skade. Hyrden forklarede at fåret havde fået en fod i klemme mellem nogle rødder og havde brækket benet. Men, sagde Prinsessen, sådanne får plejer man at slagte. Ikke mine får, sagde hyrden. Alt liv er dyrebart og jeg vil passe og pleje dette mit får til det kan gå igen. Da rørtes Prinsessen over Hyrdens kærlighed til dyrene og til livet. Denne Hyrde må jeg se igen, tænkte hun og de aftalte at mødes ugen efter samme sted.

I mange uger mødtes de ude i skoven og til slut var end ikke hofdamerne med. Det var en tid med lykke og kærlighed.

Imidlertid er det sådan at en Prinsesse ikke kan gifte sig med en almindelig Hyrde og efterhånden som dette blev pinefuldt klart, måtte deres veje skilles. I en smertefuldt intens omfavnelse skiltes de. De vidste ikke om de nogen sinde ville få hinanden at se igen.

Tiden gik, Prinsessen blev dronning og Hyrden rejste til fremmede lande. Mange år gik og en dag fik Prinsessen bud fra udlandet at Hyrden ikke levede mere. Hun blev meget bedrøvet og besluttede da at hun ikke ville være dronning mere. Hun ville rejse til andre lande. Mange år gik og hun rejste rundt i verden. Hun var glad, men aldrig helt lykkelig. Hvor end hun gik huskede hun altid Hyrden og de gode stunder i skoven.

En dag i et fremmed land besøgte hun et kloster. Der altid var åbent for besøgende og hun gik indenfor. Helt ind i klosterkirken og der satte hun sig ved siden af en fattig Munk som sad i bøn. Munken lagde straks mærke til Prinsessens kærlighed og Prinsessen mærkede varmen fra Munken. De faldt i snak om alt muligt. Livet og døden. Kærligheden og glæden og Munken mærkede hurtigt at han havde kendt denne pige før, men huskede ikke hvor fra. En dag da de gik i marken og så på dyrene, kom Prinsessen i tanker om hvordan den unge Hyrde hun kendte, havde plejet et af sine får, til det kunne klare sig selv igen. Hun fortalte historien til Munken som med glædestårer i øjnene svarede: Her på stedet spiser vi ikke dyrene. Vi klipper blot fårene og laver tøj af deres uld. Alt liv er dyrebart og jeg vil passe og pleje disse mine får alle deres dage. Da opdagede Prinsessen at Munken i virkeligheden var Hyrden og Munken så, at selvom Prinsessen var blevet ældre var hun smukkere end nogensinde før. De opdagede begge at døden er en illusion, at kærligheden lever i al evighed og vokser større og større om end mennesket dør

Der var en gang for længe siden i et fattigt land en smuk og tilsyneladende almindelig pige som hver dag forlod sin faders hus for at hente vand i byens brønd. Ikke fordi hun behøvede det, for hendes fader var konge i byens palads, men fordi pigen på denne måde mødte andre mennesker som hun kunne tale med.

En dag kom en ung rejsende forbi byens brønd og tørstig som han var efter en lang rejse gennem ørkenen, greb han spanden og hejsede den ned i brønden. Se, da ville skæbnen det således at den unge pige som jo i virkeligheden var en Prinsesse, kom og skulle hente vand. Høflig som den unge rejsende var, fyldte han Prinsessens krukke med vand. Selvfølgelig faldt de to i snak og de aftalte at mødes ved brønden igen næste dag.

Dagen oprandt og den unge rejsende kom tidligt til brønden og ventede på Prinsessen og da hun ankom havde hun taget en madkurv med og hun foreslog, at de tog ud til en nærliggende oase og spiste der. De besteg hver sin kamel og drog af sted. Ved middagstid ankom de til oasen, slog sig ned, spiste, talte og nød livet. De blev snart gode venner, endda meget gode venner. Prinsessen nød den unge mands beretninger fra den store verden og rytteren var meget betaget af Prinsessens eventyrlige skønhed.

Dage og uger gik og de blev meget glade for hinanden. De skrev smukke digte til hinanden og poesien blomstrede. Sammen skrev de: Det kors vi bærer er den kærlighed der vokser mellem mand og kvinde, som næres af forholdet mellem menneske og sjæl.

Imidlertid var det sådan at den unge rejsende var på handelsrejse for sin fader og med tiden blev det klart at han måtte videre. Deres veje måtte skilles.

Årene gik, Prinsessen blev hos sin fader og vor rejsende ven rejste jorden rundt flere gange. Men ak, sommetider er livet for kort. I et fremmed land pådrog han sig en dødelig sygdom og lægerne gav ham kun kort tid at leve i. Af hele sit hjerte ønskede han sig blot at se Prinsessen igen. Det var imidlertid ikke muligt på den korte tid han havde tilbage, så han skrev et smertefuldt brev til hende og fortalte hende om sin nært forestående død.

Prinsessen blev ganske nedslået over de dårlige nyheder og sørgede længe.

Så en dag skulle Prinsessen til det fjerne østen for at købe krydderier og fine stoffer. Hun rejste på kamelryg ud til kysten og gik ombord på et skib der skulle føre hende langt hjemmefra. Skibet var et meget stort skib og det kunne vare timer at nå hele vejen rundt. Der var mange mennesker ombord og hun talte med mange af dem. Specielt var der en Præst som hun talte meget med. Denne Præst var ikke som andre præster. Han talte ikke om dommedag og Guds straf. Han talte om livets skønhed med et strejf af poesi så Prinsessen kom til at tænke med vemod på den unge rejsende hun mødte engang. Bedrøvet fortalte hun præsten om de solbeskinnede dage i oasen og præsten blev meget rørt over Prinsessens kærlighed til den unge rejsende og da Prinsessen fortalte om digtet de havde lavet, “Det kors vi bærer er den kærlighed der vokser mellem mand og kvinde…” fortsatte præsten med tårer i øjnene, “… som næres af forholdet mellem sjæl og menneske”. Da vidste Prinsessen at den unge rejsende var den samme som præsten og præsten genkendte Prinsessen i samme øjeblik. De opdagede begge at kærligheden lever evigt uanset mennesker dør.

 

En fugl i hånden er bedre end ti på taget, siges det. Og dermed har vi et glimrende billede på et helt almindeligt sex liv.

Tantra handler om at få alle elleve fugle i luften!

Den måde vi bruger sexualiteten på er, at bygge energi op hvorefter vi udløser den og den kanaliseres ned i underbevidstheden til de ukendte dele af os selv der gerne vil have mere opmærksomhed. Disse dele slapper så lidt mere af i nogen tid og kroppen gør det samme. Og det føles jo godt. Indtil næste gang underbevidsthedens behov banker på – og vi starter forfra. Det svarer til at tage på fisketur og bare stå ved bredden af søen og kaste maddingen ud til fiskene. Det bliver man ikke mæt af!

Tantra handler også om at bygge energi op – meget mere energi. Ved ikke at udløse energien vil fiskene i søen selv stikke hovedet op af vandet for at se hvor maddingen bliver af og her hapser man så fisken! Kigger på den. Nyder den. Med andre ord, vi lader alt hvad der kommer af stemninger og følelser vise sig, uanset om de er positive eller negative. Alt er lige velkommen! Her møder man sine egne og partnerens følelser, mærker dem, accepterer at det er det der er lige nu. Følelser har altid et ønske med fra det ubevidste. Ved at møde følelsen med accept healer man sig selv og sin partner.

Evolutionen har af hensyn til arternes overlevelse indrettet os sådan at jo mere ophidseldse der er til stede jo mindre bevidsthed er der. Det er for så vidt ok. Der er ikke brug for den helt store vågenhed i forplantningens øjemed. Instinkterne styrer slagets gang alligevel. Under overskriften Tantra siger vi JA til det der er – uanset hvad det er. Leger og danser med energien og ser hvor den går hen. Græder og griner. Trækker tiden ud. Kommer meget mere til stede her og nu. Laver mere rummelighed til hinananden. Det skaber vågenhed og herved kan man selv bestemme hvor energien går hen. Evolutionens og bevidstløshedens vej eller kærlighedens og hjertets vej. Måske energien skal udløses, måske den skal bygges op…

Vi kan kun elske andre mennesker med de dele af os selv vi kender og har accepteret. De dele af os selv vi ikke kender gør kun én ting. Søger opmærksomhed og kærlighed UDEFRA! For at blive opdaget selvfølgelig! Ved at acceptere og heale vores ukendte sider og vores ikke kendte behov bliver vi i stand til at elske med flere og flere dele af os selv. Mere rent fordi færre og færre ukendte sider som har deres egen dagsorden får det de egentlig vil have – opmærksomhed. Intimiteten fordybes og vi bliver i stand til at elske uforbeholdent. Uden krav om returkærlighed.

Lige så længe man forventer at kærligheden skal komme fra en anden person, nøjagtig lige så længe kaster man ansvaret for at finde den ægte kærlighed væk!

Rent praktisk handler det meget om at udforske både sig selv og partneren. Tantra forbereder hjertet på at kunne åbne mere og mere. Det er i den åbenhed man inviterer partneren længere og længere ind for at danse tæt med energien og fra at sexualitet ender med et lille lokalt nys i underlivet, får man hele kroppen med så energien danser helt ud i negle og hårspidser!

Hvis nogen skulle tro at kærlighed ikke kan udvikles og fordybes tager de ganske fejl! De landskaber den almindelige sexualitet ikke kan nå, kan udforskes med tantra. Det er udvikling af bevidst kærlighed. Og det kan tage dig til uanede højder.

Hvordan udvikler man kærlighedsevnen?

Vi går allesammen ind i et parforhold med en ubevidst dagsorden om at kæresten skal give os kærlighed og som tak for det kan han/hun få noget kærlighed tilbage. En byttehandel! Men for at gøre en kort historie lang, vurderer vi vores kærlighedsgaver til hinanden forskelligt. Helt ubevidst giver vi partneren det vi egentlig selv gerne vil have og ikke det der egentilg er behov for. Derfor er værdiansættelsen forskellig. Jeg giver og giver men det bliver ikke værdsat og jeg får ikke nok retur! I vore dages parforhold er kommunikation et nøgleord. Det er helt nødvendigt at blive bevidst om både sine egne behov og partnerens.

Man siger også at fælles interesser er en god forudsætning for et godt parforhold og det skal jeg da heller ikke underkende, men noget der er langt vigtigere er fælles værdier! En af mine værdier er at forholde mig til sandheden. Ikke nødvendigvis den store overordnede kosmiske sandhed, men hvad der i første omgang er sandt for mig. Viljen til at se mig selv fra en anden vinkel end min egen. Det handler om at se mig selv i øjnene og erkende at jeg ikke altid er så perfekt som jeg gerne vil give indtryk af.

Men lad os se på det egentlige:

Teorien er at balance er et nøgleord. Alt i vores tilværelse er delt. I venner og ikke venner. Liv og død. Godt og skidt, Gud og Djævel osv. Vi vælger altid side og efterlader noget der er fravalgt. Det er en simpel grundstruktur i vores reptilhjerne og den er nedarvet til den følelsesmæssige hjerne – lillehjernen og den tænkende hjerne – storhjernen. Det er en simpel overlevelsesmekanisme evolutionen har forprogrammeret os med for, at vi da vi rendte rundt på savannen, lynhurtigt kunne afgøre om en situation var farlig for os eller ikke. Derfor er alt i os delt og vi vil altid vælge hvad vil vil være og hvad vi ikke vil være. Det vi vil være kalder jeg for Ego (eller jeg strukturen) og det vi ikke vil være kalder jeg for Skyggen. Hvis man vil gøre sig den ulejlighed at undersøge sine egne tanker vil man opdage at de oftest kredser om netop dette. Tanke processen er et evendeligt vedligeholdelsesarbejde på jeg srukturen. Hvad mener JEG og hvad mener JEG ikke.

Det er en meget ensidig adfærd at vi kun fokuserer på Jeg’et og ikke på Skyggen. Det er simpelthen ude af balance. ‘Hemmeligheden’ er så, at ved at lukke op for alt det ubehagelige i ens eget liv som ligger i Skyggen, kan man skabe en balance mellem Jeg og Skygge og det er i denne balance at hjertet åbner sig. Det kan det ikke hvis man lever ensidigt i Jeg’et og forsømmer Skyggen eller på anden måde lever i et større eller mindre ekstrem. Bliver man ved med at arbejde med at perfektionere denne balance vil man også kunne erfare at hjertet åbner helt ind til det spirituelle hvilket vil give nogle erfaringer med de højere dimensioner af kærlighed – de dimensioner der ikke vedrører Jeg strukturen og dermed dette enkeltstående liv, men derimod noget højere.

En delt struktur giver forringede muligheder for kærlighedsevnen – det ved evolutionen!

En anden metode til at løfte kærlighedsevnen til sublime niveauer er Tantra. Ved at arbejde med den sexuelle energi, som er den stærkeste vi har til rådighed, kan vi forfine vores egen evne til at rumme og formidle større og større mængder af kærlighed. Den sexuelle energi er brændstoffet til kærlighedsmotoren – hjertet.

Almindelig sexualitet bygger energi op hvorefter den afspændes og ryger direkte ned i underbevidstheden til alle de sultne og bortgemte personlighedsdele der råber efter opmærksomhed. Og så er der fred i nogle dage… Tantra bygger også energi op, men afleverer ikke energien til underbevidstheden. Derfor bliver der mulighed for at få øje på hvad der rører sig dernede i dybet, få ordentlig fat i det og få det op i bevidsthedens lys så det kan få ægte vedvarende opmærksomhed og blive en erkendt og integreret del af personligheden. Det er healing. Personligheden bliver mere hel og kærlighedsevnen forøges. Evnen til at acceptere sig selv og dermed andre forøges ligeledes. Vores personlighed vælger at have sympati for nogle og antipati for andre. Ved at arbejde med Tantra kan man begynde at have empati for andre i stedet.

Intensiteten, intimiteten og nærværet kan forøges enormt ved ad danse og lege med de sexuelle energier blot lidt længere tid end man normalt gør.

En tredie metode til at øge kærlighedsevnen, er ganske enkelt Mindfulness eller Meditation. Herunder også terapi og selvudvikling. Meditation kan øge ens rummelighed ved at give plads til Skygen og derved skabe grobund for balance. Meditationen vil bringe sindet og kroppen ned i et mere afslappet gear hvorfra det er meget lettere at skabe mere balance i sit liv.

Et par ord om Soulmates

Begrebet Soulmate når jeg definerer det, indebærer en teori om, at det liv vi lever nu ikke er det eneste. Jeg antager simpelthen – som et tanke eksperiment, at vi har levet før og vil gøre det igen. På den måde vil der være mennesker vi har kendt før og med hvem vi har arbejdet og finpudset dele af vort inderste væsen. Mennesker vi har udviklet os sammen med og mennesker vi har elsket tidligere. Min teori indebærer også, at selv om vi ofte siger, at vi ikke kan tage noget med os her fra når vi dør, vil jeg hævde at der er en undtagelse. Jeg holder på at vores kærlighedsevne overlever og at vi kan tage den med hen over dødens grænse.

Normalt er vi så bundet ind i vores jeg struktur at vi sjældent ser hvad der er uden for denne. Og faktisk ser vi kun halvdelen af vores eget jeg fordi den anden halvdel er ubevidst, og vi ser kun det der er i vores bevidsthedsfelt. Vi kan ikke andet!

Men nogle mennesker, specielt de der har arbejdet med deres blinde pletter gennem meditation, selvudvikling, langvarig terapi og specielt gennem lidelser, vil sikkert have bemærket at der nogle gange kan være en connection der synes større end, at den kan rummes inden for rammerne af ens normale jeg struktur – dvs. det aktuelle liv. Jeg har mødt nogle få mennesker hvor kontakten med dem har udløst et væld af følelser og information der logisk set ikke kan springe ud af rammerne for en singulær og alenestående tilværelse. Bevar’s – jeg kan tage fejl. Det er vist sket en enkelt gang eller to tidligere!

Man kan herved få nogle oplevelser af at en gammel kærlighed på en måde genopstår. Det betyder at relationen kan starte på et højere niveau af kærlighed end ellers og i parantes bemærket skal det lige siges, at det ikke er en garanti for, at der ikke følger arbejdsopgaver med i form af selverkendelser, udfordringer og hårdt arbejde.

Det er ved at give at man kan modtage!

Kærlighed er et flow og er i levende bevægelse. Hvis du ikke giver, stopper du flowet. Ved at blive kendt med hvorfor man egentlig har brug for en kæreste og ved at få klarlagt sine behov – ikke bare de overfladiske, og derved få lappet de huller man vil have kæresten til at fylde, kan mæn mere ægte gå ind i et forhold for at give. Dermed tager man ansvaret for at kærlighedsflowet virker! Og derved modtager du. Prøv det!

Det vidste du nok ikke!

Når vi vælger partner gør vi det ud fra nogle kriiterier som er helt ubevidste. Vidste du at dine forældre har gjort så stort et indtryk på dig at det indtryk faktisk er blevet dit ubevidste ideal billede på en partner? Hvis du er en mand er det din mors ‘billede’ du bærer rundt med dig og er du en kvinde er det din fars.

Dette indre billeder er sammensat af alle tidligere ubearbejdede eller uafsluttede begivenheder i relation til mor eller far, der har efterladt et tomrum – et behov der ikke blev indfriet.

Når vi så møder en kæreste sørger vi for at det er en der ligner vores indre billede af mor eller far så meget at vi kan bruge denne nye kæreste til at udfylde disse vor barndoms tomrum… Vi har simpelthen en helt ubevidst dagsorden.

Det helt ulyksalige er at vi tror at kæresten kan give os ‘det vi mangler’. Men det virker bare ikke sådan. Der er nemlig kun én [continue reading…]

1. Den fysiske tiltrækning. Er primært lejret i reptilhjernen. Det er vort instinktive system der udfra feromonerne det modsatte køn udsender vurderer om der er tale om et evolutionært godt match. Reptilhjernen afgør lynhurtigt om partnerens imunforsvar er tilstrækkeligt forskelligt fra vores eget – det giver nemlig afkommet de bedste chancer for at klare opvæksten beskyttet mod flest mulige sygdomme. Er de to menneskers (eller dyrs) imunforsvar ens er der ingen instinktiv tiltrækning. Kropsfigur og ansigtssymmetri er også væsentlige faktorer i den ubevidste del af spekteret. Tiltrækning på det fysisk/instinktive niveau er kraftigere end på de fire næste. Den er sandsynligvis i nærheden af 70 procent. Fornemmelsen af instinktiv tiltrækning, når man møder et imunsystem som er tilpas forskelligt fra vort eget, er så kraftig at vi ofte fabler om at nu har vi endelig mødt vores soulmate! Virkeligheden er nok snarere at drifterne har taget over og vi har ikke den fjerneste ide om at det er fuldstændig ubevidste kræfter der er på spil. Det er ganske enkelt evolutionens virkemidler og evolutionen benytter sig af kemi. Oxytocin og dopamin. Vi er ganske enkelt på dope! Og de kræfter der virker i os er helt enkelt: Artens overlevelse!

2. Den emotionelle tiltrækning. Er baseret på vores ikke erkendte behov fra vores opvækst. Vi er alle vokset op enten som introverte eller extroverte. Kun meget få er i perfekt balance. Vi tiltrækkes af partnere der har haft de samme udfordringer i barndommen, men løst dem på en modsat måde. Og det er genialt fordi partnerens måde at løse problemer på således kan vise os en del af os selv vi mangler! Det betyder at vi af partneren kan lære os at se verden fra en anden vinkel end vores egen og dermed opnå større helhed (healing). Tiltrækningen på det psykologiske niveau er den næst kraftigste og ligger vel i nærheden af 25 procent. Også her handler det om kroppens egne lykkehormoner! Spænding, som skabes udfra polariseringen af forskellighederne virker tiltrækkende. Det som vi ‘forelsker’ os i hos partneren er de sider af os selv vi har undertrykt i opvæksten. Når vi ‘forelsker’ os tror vi at vi har behov for partneren og at ved at slå os sammen med denne bliver mere vi mere hele. Men det er blændværk. Den ene er halt og den anden lam. Ingen af de to bliver bedre til at gå selv. Man bliver blot afhængige af hinanden. Den anden er blot et spejl der viser os noget om os selv. Det er i virkeligheden os selv vi er forelskede i. Fascination på den ene side og irritation på den anden side er signaler fra underbevidstheden der fortæller om vores barndoms umødte behov. Derfor ville det være mere virkelighedstro at gå i terapi end at indgå i et parforhold på et ubevidst grundlag og bilde sig ind at der er tale om kærlighed, soulmates osv.

3. Den mentale tiltrækning. Er baseret på storhjernen. Forskerne mener at vi fik sprog for ca. 35.000 år siden og storhjernen er den yngste af vores tre hjerner. Tiltrækningen på det mentale niveau er ret lav sammenlignet med de to første niveauer. Vi ser heller ikke ret mange ‘fornufts ægteskaber’. På det mentale niveau taler vi om samsving og trygheden i at være (nogenlunde) enige med hinanden.

4. Hjertets tiltrækning. Hjertets bevidsthed er ca. der hvor evolutionen er i dag og hvad tiltrækning angår er den stort set ikke eksisterende. Vi vil gerne blande forelskelse og kærlighed sammen, men der er langt fra kemi til hjerte. For at tiltrækning overhovedet kan virke bare et par procent på dette niveau, kræves det at det emotionelle og det mentale niveau er i balance. Og det er det yderst sjældent. Med andre ord: Vi vælger ikke partner med hjertet. Selv om vi gerne vil tro at vi gør det. Hjertets tiltrækning er når en partner forstår at åbne ens hjerte mere end man selv kan gøre og når man selv kan åbne partnerens hjerte mere end denne selv kan gøre.

5. Åndelig/spirituel tiltrækning. Her tænker jeg ikke på at finde partner med det samme trosystem som jeg selv. Det hører nemlig til på det mentale niveau. Vi er som mennesker slet ikke vågne på det spirituelle niveau. Det er ikke aktivt i os på samme måde som instinkter, følelser og tanker. Dog er jeg sikker på at dette niveau har en eller anden helt ubevidst indflydelse på hvem vi vælger som partner. Når vi er helt væk i en forelskelse er vi sikre på at vi har mødt en soulmate. Og det har vi måske også, men hånden på hjertet… Vi er IKKE fuldt vågne på det åndelige niveau og vi er påvirket af dopamin og oxytocin – lykke hormoner! Vi er ikke i stand til at vurdere noget som helst.

Det handler om nærvær! Et nærvær der gør at manden er så vågen og transparent at det kan strømme fra det guddommelige gennem ham, lede ham og åbne kvinden så hendes hjerte udvides indtil det kan rumme universet. Det handler om – for begge parter, at møde en hvis hjerte man kan åbne i en grad så dybere mening bryder frem fra begges sjæle. Åbne helt derind hvor der ikke længere er to hjerter, men kun êt! Det sker kun hvis de første niveauer er gennemarbejdede og i balance.

Fra vi bliver undfanget repeterer vi på en måde hele evolutionen. Vi starter som encellede væsner og lever i vand de første ni måneder af vores liv. Vi udvikler lunger og ‘går’ på land hvor vi først kravler som de firbenede. Senere rejser vi os på to ben, sproget udvikler sig og når vi er 12-14 år gamle er storhjernen ved at være udviklet. Teorien er så at vi herfra repeterer Homo Sapiens og de liv vi har levet indtil nu og i 35 årsalderen når vi ikke længere følger det automatiske skema kommer midtvejskrisen – som CG Jung meget fornuftigt kaldte for Livsvending, for hvad skal vi så? Hvad er meningen herfra?

Ægte kærlighed er ikke noget man pludselig bliver ramt af. Kærlighedsevnen kan kun udvikles ved at kaste lys ind i de områder af os selv der er ubevidste. Det er de ‘sorte huller’ i psyken der gør at vi vil have kærligheden fra en partner for at dulme sorgen over det tab det engang har været at give afkald på de dele af os selv som vi kalder for Skyggen. Det kræver mod og mandshjerte for at overvinde angsten for det ukendte i os selv. Det kræver at vi bliver klar til fuldt og helt at tage ansvaret for både det positive og det negative i et forhold. Det kræver at vi opdager at det ikke er den andens skyld at vi er ulykkelige, men vores eget ansvar at blive lykkelige! Vi vil have kærlighed og vil højst gå med til et kærlighedsbytte. Vi giver ikke kærlighed ud uden at få noget igen. Åh – forresten… er det kærlighed??? Næh… Først når tilstrækkeligt mange huller i psyken er ægte lappet begynder bægeret at fyldes og så kan vi give som man siger, af et rent hjerte.

Beklager, men kærlighed skal man altså arbejde lidt for ind i mellem!

Det nye parforhold

1. Fremtidens parforhold er også venskab og partnerskab. I dag er parforholdskemien baseret på polarisering mellem det maskuline og det feminine og hvis den polarisering ikke er til stede er der ingen gnist. Det er helt naturligt – i hvert fald i soveværelset, men i længden ikke vedvarende. At være venner skaber ingen umiddelbar gnist, men det kan skabe kærlighed og så er der en ny gnist. I fremtiden vil helhed og inklusivitet være overordnede retningslinier og parforhold vil udvides til at skulle rumme meget mere end bare kemisk, fysisk og psykologisk tiltrækning.

2. I fremtidens parforhold ‘connecter’ man også på det mentale niveau, hjerte niveau og det spirituelle niveau, i stedet for kun på et fysisk og et emotionelt niveau (fysiske og psykiske behov). Den naturlige tendens i parforhold i dag er at indgå en aftale om at hvis du giver mig det jeg har brug for så giver jeg dig det du har brug for. Det foregår naturligvis ubevidst så når vi giver partneren noget er det udfra en antagelse om at denne har brug for det samme som jeg selv har brug for. Resultatet er frustrationer over ikke indfriede (og oftest ikke bevidstgjorte) psykologiske behov. Derfor skal vi vokse kærlighedsmæssigt ved først at afbalancere fornuft med følelser, hvilket faktisk åbner ind til hjertet. Det er en lang process, men det er det tilbud evolutionen har til os nu: Udvikling af hjerte (ved hjælp af balance og helhed) eller uddø!

Når hjertet udvides tilstrækkeligt gennem Det Bevidste Forhold, åbner det ind til et spirituelt niveau hvor formålet med ens eget liv kan komme til syne og meningen med parforholdet kan åbenbares.

3. I fremtidens parforhold VÆLGER vi at elske fremfor at blive ‘ofre’ for en forelskelse. En forelskelse er baseret på forventningen om indfrielsen af ens egne psykologiske behov. Forelskelsen er et ubevidst psykologisk kompleks der er bliver grundlagt umiddelbart efter fødslen hvor vi deler os selv op. Vi finder hurtigt strategier der giver os forældrenes opmærksomhed og vi finder også strategier der ikke virker. Det betyder at vi deler os i en bevidst del og en ubevidst del. Og den ubevidste del gemmes væk i Skyggen/underbevidstheden. På dette niveau deler vi os alle sammen i to grupper. Enten bliver vi indadvendte eller vi bliver udadvendte. Vi glemmer simpelthen halvdelen af os selv. Derfor vil vi tiltrække en partner der ligner det vi har glemt i os selv. Ganske enkelt for at vække denne slumrende del. Det forstår vi bare ikke, så forskelligheden bliver en fjende i stedet for en udviklingsmulighed.

4. I fremtidens parforhold udvikler vi kærlighed. Vi vokser sammen og vågner mere og mere op til større og større kærlighedsevne. Mange mennesker lider under den vrangforestilling at kærlighed er lig med behovsdækning. Det er det også! Men i fremtiden vil den del blive mindre og mindre fordi Fremtidens Parforhold vil klarlægge vores behov, bevidstgøre dem så vi ikke bliver styret af det ubevidste, men selv vælger at navigere gennem skærene i det ubevidste hav indtil vi når højere niveauer af kærlighed. Det er nemlig sådan at selvom det er hårdt, mørkt og vanskeligt, vil arbejdet med at bevidstgøre ens egne behov og motiver langsomt blødgøre den grænse der er mellem det bevidste og det ubevidste og det har en MEGET STOR effekt på kærlighedsevnen. Den bliver simpelthen større!!! Miraklet er at mere vågenhed er det samme som mere hjerte.

5. I fremtidens parforhold er balance et nøgleord og forståelsen for at kunne udvikle kærlighed. Som mennesker har vi en stærk tendens til at vælge det positive og sige nej til det negative. Men vi burde snart opdage at vi ikke kan vælge at være glade 24 timer i døgnet. Mekanismen er at ved at sige ja til vores positive følelser lægger vi i virkeligheden låg på de negative. Og det har rent faktisk været måden at håndtere dem på indtil nu. De negative følelser vil blive ved med at hjemsøge os indtil vi ser og anerkender dem og begynder at arbejde på at få dem integreret i vores egen helhed i stedet for vedblivende at dele sig selv op i ja til det gode og nej til det sure. Når der er balance i mellem det bevidste og det ubevidste og når der er balance mellem det indre maskuline og det indre feminine åbner hjertet. Og når hjertet åbner gør kreativiteten det også!

6. I fremtidens parforhold har vi nogle konkrete værktøjer til at bevidstgøre behov, længsler, negative emotioner osv. Indre øvelser, drømmearbejde, skyggearbejde, mindfulness, anerkendende kommunikation… For to hundrede år siden begyndte fi at finde ud af at fysisk hygiejne kunne spare os for mange sygdomme. I dag skal vi til at arbejde med mental og emotionel hygiejne og derved spare os selv for indre psykologiske og emotionelle lidelser.

7. I fremtidens parforhold tager man ansvar for sine egne følelser når man lytter til og lever sig ind i partnerens sandhed og verdensbillede. Den mest naturlige reaktion i dag på at partneren har et anderledes verdensbillede er en subtil ubevidst angst for at mit eget verdensbillede er forkert. Derfor vil vi ofte straks begynde at forsvare vort eget verdensbillede og måske endda gå til angreb på partnerens. Vi føler os truet på et meget ubevidst niveau og derfor prøver vi – stadig ubevidst, at ændre partneren og dennes holdninger og livsanskuelser til noget der ligner vores eget verdensbillede. Det er ren manipulation og det er helt respektløst!

Men i virkeligheden er det ufarligt fordi ens eget verdensbillede er kun et billede og dermed ikke den reelle verden, men vi lægger så megen ubevidst vægt i vores egen opfattelse af verden, at vi føler os truede når andre der har en anden opfattelse kommer for tæt på os.
Det går simpelthen ikke. I fremtiden har vi udviklet lytte- og dialogformer der kan hjælpe os. Flere er faktisk udviklet. Først Girafsprog, sidenhen Imago dialogen og der kommer flere og bedre værktøjer indtil vi til sidst er i stand til at rumme partnerens verdens billede og forstå at et billede bare er et billede og at den reelle virkelighed faktisk er fælles.

Vi tror at kærlighed handler om at partneren giver os det vi vil have og hvis vi ikke får det vi vil ha’ føler vi os ikke elskede – vi vælger at tro at partneren ikke længere elsker os i stedet for at hylde og ære forskelligheden.

8. I fremtidens parforhold respekterer vi vores egne og partnerens grænser. Grænserne mellem os er usynlige. Har vi under opvæksten valgt indadvendtheden, har vi trukket os tilbage fra vores grænser. Har vi valgt udadvendtheden er vi gået ud over vores grænser med deraf følgende risiko for at invadere andre. Hvis vi har den ene struktur som bevidst platform for vores adfærd har vi den anden i ubevidstheden. Det betyder at hvis en indadvendt struktur presses/stresses nok vil den vende vrangen ud og vise sin udadvendthed og agere som en udadvendt person, men kun kortvarigt og vice versa. Det betyder blot at vi ikke har styr på vores egne grænser og dermed heller hvor andres grænser går. 100% respekt for hinandens forskellighed er altafgørende for hvor godt forholdet fungerer og jeg man ubevidst er bange for partnerens meninger eller værdier fordi de er forskellige fra ens egne og derved forsøger at lave partneren om så vedkommende passer ind i ens eget verdensbillede, har jeg et stort problem. Det er ikke partneren der skal ændre sig for at jeg kan have respekt. Det er mig!

9. I fremtidens parforhold lever vi et ansvarligt liv i forhold til miljø og omgivelser. Vi vil snart opdage at der er en sammenhæng imellem hvordan vi lever i vores indre liv, hvordan vi lever i vores parforhold og hvordan vi lever i verden. Vi er ved at opdage at økologi og vedvarende recirkulation er nødvendig i den fysiske verden og snart vil vi opdage at det er lige så nødvendigt et leve efter de samme principper i vores indre liv og i vores parforhold.

10. I fremtidens parforhold er vi helt bevidste om både hinandens og egne værdier. I dag er vores højeste værdi i et parforhold at få vores psykiske og vores fysiske behov dækket. I fremtiden vil værdierne omfatte en udvikling af fundamental respekt for hinanden. Vi vil blive klar over at vi også har nogle værdier der handler om mening, kreativitet og bidrag. Både i relation til partneren og i relation til verden.

11. I fremtidens parforhold forstår vi at selv om vi hjælper hinanden med at dække psykologiske behov, er det i den sidste ende kun ejeren af behovet der virkelig kan dække det. Det her er en af de vanskelige. Den korte version er at vi tror at en partner kan dække vores indre psykiske mangler og at partneren er den der skal give os kærlighed. Intet kan være mere forkert. Det eneste en partner kan gøre er at hjælpe med at spejle og opdage hvor hullerne er. Arbejdet med at acceptere og transformere sine egne skyggesider og huller er udelukkende ejerens ansvar. Partneren er ikke ansvarlig for min lykke!

12. I fremtidens parforhold er vi bevidste om at de fysiske behov handler om at lave aftaler. Ret enkelt og mange praktiserer det allerede. Detaljerede planer og aftaler om hvem der vasker op, hvem der laver mad og hvornår. Hvem henter børn, hvem køber ind, Hvem går på arbejde. Hvor og hvordan skal vi bo. Der vil senere her på siden komme et forslag til en ‘samarbejdsaftale’ som man bør kigge på og få på plads inden man indgår i et forhold!!!

13. I fremtidens parforhold bruger vi sexualiteten bevidst til at udvikle kærlighed. I dag bruger vi de seksuelle energier til at lukke de skrigende stemmer fra underbevidstheden der vil have opmærksomhed. Det har næsten ingen effekt på ophelingen af ens egen halverede struktur. At arbejde Tantrisk giver plads og rum til at de følelsesmæssigt forknudrede og sammensnørede ting kan komme op til overfladen og blive set ægte hvorved man reelt kan transformere dem. Dette arbejde giver ikke blot et bedre sexliv. Det giver også et langt rigere kærlighedsliv.

14. I fremtidens parforhold VÉD vi at vi kun kan få kærlighed ved at give. Hvis man rager til sig og forsøger at tage noget ødelægger man det naturlige flow. Hvis man giver styrker man det naturlige flow. Utallige har sagt det før jeg: Man skal give før man kan modtage. Den allerstørste ‘hemmelighed’ i et parforhold er at give i stedet for at forvente at partneren giver. Gennem udviklingsarbejdet i forholdet skaber man ligevægten. Partnere i underskud kan ikke leve af at modtage. Men ved at bearbejde ens egne psykiske sorte huller kan man hindre at man bliver et vacuum der er afhængig af at modtage. Og derved kan man bringe sig selv i en giver position så forholdet kan balancere.

15. I fremtidens parforhold har vi lært at fokusere på NUET! Grunden til at vi opfører os uhensigtsmæssigt i parforhold ligger næsten altid i vores egen FEJLAGTIGE opfattelse af verden. Vi har gennem opvæksten LÆRT at se verden på den måde der giver os størst udbytte – uden et sekund at overveje at ting ændrer sig. I vores parforhold lever vi efter de samme strategier som vi brugte da vi som børn skulle have forældrenes opmærksomhed!!!! Vi lever i fortiden! Og vi ved det ikke!

Nogle af os har så travlt med at komme hen til et sted i livet hvor vi kan nyde det. Vi skal lige have et nyt job. Den fede bil. Det rigtige hus og et par børn. Først da kan vi rigtig slappe af og nyde livet. Men det er også bare en strategi vi har lært som børn.

Der er kun et eneste sted man kan blive lykkelig. Og det er nu. Slip fortiden, glem forestillingerne om fremtiden og ankom til Nuet! Mere og mere. Det er i øvrigt også fra det sted vi skaber fremtiden!

16. I fremtidens parforhold forstår vi hvornår et forhold er slut og vi forstår at handle anstændigt derefter. Hvor tit har vi er det vi har set at frustrationer over ikke indfriede forventninger kommer negativt til udtryk når vi så småt begynder at erkende at der er noget galt? Det er så nemt at give partneren skylden, men det vil være umådeligt mere frugtbart selv at tage ansvaret.

Visionen om Det Perfekte Par

Indtil for ca. 75 år siden fandt mænd og kvinder sammen og levede i forhold fordi det gav menneskearten de største chancer for at formere sig og dermed sikre artens overlevelse. I parforhold dengang var kønsrollerne meget bestemte og arbejdet i forholdet blev fordelt på en ganske bestemt måde. Mænd arbejde og tjente penge. Kvinder opfostrede børn.

Men evolutionen stopper ikke her. Evolutionen er allerede videre og vi er desværre ikke rigtigt fulgt med. Evolutionen har indtil netop nu tilladt os at dele verden i ven og fjende for at vi lynhurtigt kan afgøre i enhver situation om der er fare på færde. Det basale princip i artens overlevelse har været at opdele. Ven eller fjende. Liv eller død. Kamp eller flugt. Godt eller skidt. Det har været helt nødvendigt.

Først skulle vi udvikle reptilhjernen og instinkterne, Dernæst den limbiske hjerne og det emotionelle. Derefter Neo Cortex – den store hjerne, tænkeevnen og evnen til at opdage at vi er individualiserede (dualiserede individer = delte individer).

Men evolutionen har så at sige slået et sving nu og hvis vi ikke følger med rundt ryger vi ganske enkelt samme sted hen som [continue reading…]